Forberedelserne er i gang: Michéle Bellaiche lover grin og livsglæde
Når Michéle Bellaiche til maj afholder endnu en omgang af sit talkshow ”Michéle LIVE”, kan vi vist godt regne med, at det bliver med latter, smil og afsindigt højt humør.
For når hun åbner op for talkshowet, så bliver det med iværksætter, forretningsmand og humørsprederen Ole Henriksen i gæstestolen.
Og allerede nu er de i gang med at forberede talkshowet, der har premiere den 9. maj i Musikkens Hus i Aalborg. Det viser hun sine følgere på Instagram.
Til billedet skriver hun, at hun synes, at man skal købe billetter, hvis man trænger til et godt grin og et skud livsglæde.
Tidligere har hun haft besøg af Peter Ingemann, Søren Østergaard og Melvin Kakooza og hans mor Caroline Kaddu Rasmussen.
Talkshowet med Ole Henriksen kan man opleve i Aalborg, Vejle og Ringsted.