Mens hun venter på operationen: Her opholder dronning Margrethe sig lige nu
Torsdag meddelte kongehuset, at dronningen gennem en længere periode har været ramt af problemer med ryggen, der nu er blevet så slemme, at hun efter samråd med Rigshospitalets eksperter skal gennemgå en operation onsdag den 22. februar.
I trygge rammer
Mens Hendes Majestæt venter på operationen og plejer sig selv og sin ryg befinder hun sig i trygge rammer hjemme i Christian IX's Palæ, også kaldet Schacks Palæ, på Amalienborg i det indre København.
Ved sin side har hun uden tvivl sin elskede gravhund Tilia, der omkring ti år gammel og var prins Henriks sidste hund.
Den har de seneste år fulgt hende overalt, hvor hun kommer, af og til også på kongelige opgaver.
Hjem gennem mange år
Palæet har dronningen haft som residens siden 1967, hvor palæet gennemgik en større istandsættelse i forbindelse med, at hun og prins Henrik overtog palæet.
Dronningen benytter palæet som residenspalæ i vintermånederne.