Trist nyt fra Sussi: Nu er Leo død
Sussi har hørt sammen med sin Leo gennem flere end 50 år, men nu har hun mistet sit livs kærlighed.
Leo Nielsen døde natten til lørdag den 18. februar. Han blev 67 år gammel.
Det oplyser Sussi til Ekstra Bladet.
Leo Nielsen kæmpede med helbredet i flere måneder op til sin død.
I december blev han indlagt med tarmslyng, og selv om han nåede at være hjemme ved sin Sussie i nogle uger, kunne lægerne ikke gøre mere for at redde Leo.
- Denne gang er der intet at gøre. Nu er nyrerne også ved at stå af. Han ligger lige så stille og sover. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Hold kæft, hvor jeg kommer til at savne ham, skrev Sussi på Instagram søndag 12. februar.
- Leo er død. Jeg tror, det skete omkring klokken 3 i nat, men jeg er ikke sikker, fordi jeg lå og sov. Men det skete cirka klokken 3, fortæller Sussi til Ekstra Bladet og sætter videre nogle ord på, hvordan hun har det, efter hendes trofaste makker nu har forladt hende:
- Jeg har det faktisk godt. Leo lå jo bare der, og det var jo ikke godt. Så jeg er glad for, at han har fået fred.