Puk Elgård om sin mors død: Det var simpelthen så uretfærdigt

Vi er vant til at se den 55-årige tv-vært Puk Elgård som sprudlende og glad, når hun toner frem på skærmen, men hun vil selv beskrive sig som ”mere i mol end i dur”.

Puk Elgård havde sammen med sin storebror, tv-værten Claus Elgaard, en turbulent barndom, hvor alkohol og piller var en del af forældrenes hverdag.

Og man kommer ikke ud af en barndom med voldsomme oplevelser uden at få et efterslæb af noget blåt med sig, som Puk Elgård forklarer i Radio4-podcasten ”Portrætalbum”.

Tv-værten og ”Portrætalbum”-værten Anders Bøtter begyndte med at høre Anne Linnet Band-sangen ”I dag er du en star”, som har en særlig betydning for Puk Elgård.

- Der er mange stille stunder. Her på bænken ved bålet eller ude i skoven, hvor jeg ligesom heler eller samler mig. Som de (Anne Linnet Band, red.) jo synger ”Hvis du bare vender hjem til dig selv”. Det prøver jeg, siger Puk Elgård i podcasten.

Men hvad med forældrene Flemming og Ruth, spørger ”Portrætalbum”-værten Anders Bøtter.

Fandt de nogensinde hjem til sig selv?

- Det var så sørgeligt. Nej, min far gjorde ikke. Han døde… Var han 52, 53 eller 54? Jeg har overlevet ham. Han døde i ’95, mens Bjarne Riis kæmpede sig op ad det skaldede bjerg. (…) Der lå min far der ved siden af. Han døde af druk, der var ikke noget der. Det var en beslutning, han havde truffet, da de mistede en datter. Der sagde han ”Jeg gider faktisk ikke rigtigt mere”. Så han drak sig sådan set ihjel. Og kom vel aldrig hjem til sig selv. Men det gik, som han ville. Han ville ikke andet end det. Han ville leve så længe, han kunne på det, han kunne, fortæller Puk Elgård i Radio4-podcasten.

Forældrene mistede deres førstefødte, datteren Pia, i 1967. Hun døde af en nyresygdom, syv år gammel.

Kun ni måneder efter Pias død, blev Puk Elgård født.

Hvor Puk Elgårds far Flemming ikke ville mere og døde i 1995, gik det anderledes med moren Ruth.

- Min mor kæmpede og prøvede, og hun var simpelthen lige kommet… Jeg var blevet mor, og hun var blevet mormor, og vi havde fundet hinanden, synes jeg, på en god måde. Og så fik hun kræft. I lungerne og i hjernen, og det var så uretfærdigt. Simpelthen. Det var ikke det, der skulle ske der. Der var hun holdt op med alle de dumme ting, hun kunne finde på med få meget druk og sådan noget, og så blev hun sgu syg. Og så nåede hun at se Robin blive… Hun døde dagen før, han blev fire. Der havde vi fundet hinanden. Der vil jeg sige, vi var fundet hjem og havde fundet sammen, fortæller Puk Elgård om moren Ruth, der døde af kræft i 2005.

Hør begge afsnit af Radio4-podcasten ”Portrætalbum”, hvor Puk Elgård medvirker, herunder.