Mindehøjtidelighed for kong Konstantin: Dronning Anne-Marie var omgivet af hele familien i svær stund
Dronning Anne-Marie var omgivet af sine børn kronprins Pavlos, prins Nikolaos og prins Phlippos samt prinsesse Alexia og prinsesse Theodora, da der i dag fra klokken 10.00 dansk tid var mindegudstjeneste for kong Konstantin i Athen.
Dronning Anne-Marie ankom med stil
Rammerne var sat smukt i Metropolis Katedralen, hvorfra kong Konstantin blev begravet den 16. januar.
Mindegudstjenesten faldt som traditionen kræver på den 40. dag efter kong Konstantin sov stille ind den 10. januar.
I kirken stod ærkebiskop Hieronimus for gudstjenesten, der ligesom begravelsen i januar var meget højtidelig og bød på mange følelser undervejs blandt de mange mennesker i kirken.
Dronning Anne-Marie ankom med stil sammen med den nære familie.
Anne-Marie var til kirken ledsaget af kronprins Pavlos samt kronprinsesse Marie Chantal.