Prinsesse Märtha Louise mindes hjerteskærende øjeblik med datter
Det rørte alle dybt, da Märtha Louises ældste datter, Maud Angelica, der på det tidspunkt var 16 år, ved sin fars bisættelse i Oslo Domkirke den 3. januar 2020, holdt en stærk og rørende mindetale for sin far.
Betød enormt meget
En tale, som i den grad også gjorde indtryk på Märtha Louise fortæller hun i nyt interview med BILLED-BLADET.
- Det var så fint med Mauds mindetale, og folk skrev efterfølgende ting til os som “Jeg havde tænkt mig at tage mit liv, men din tale gjorde, at jeg ikke gjorde det”. Det har betydet enormt meget, også for Maud i sit videre arbejde med det.
Hvordan oplevede du mindetalen?
- Jeg skulle bare være der for hende. Jeg tænkte, “Nu må jeg være stærk og være der for hende".
Efterfølgende blev Maud Angelica hædret for sin tale, og hun har i dag stadig stort fokus på mental sundhed.