Efter hans store fest i weekenden: I dag bliver Silas Holst 40 år og fejrer dagen på en helt anden måde
"Vild med dans"-stjernen Silas Holst fylder 40 år i dag, den 20. februar, og i den anledning havde han lørdag inviteret både venner og familie til at fejre hans runde dag.
Festlighederne fandt sted på Damhuskroen i København, og lige her kan du se, hvilke kendte gæster, der deltog:
Silas Holst kombinerede sin fødselsdagsfejring med en flot afslutning på ”The Boyband Tour”, da de spillede den sidste koncert i denne omgang.
Den begivenhedsrige fødselsdagsweekend bød dog også på en trist nyhed, da det lørdag kom frem, at danseinstruktør og mangeårig dommer på "Vild med dans", Britt Bendixen, var afgået ved døden.
Silas Holst har kendt Britt Bendixen siden han begyndte til dans som 2-årig og senere har de igennem en årrække arbejdet sammen med på "Vild med dans".
Derfor var han naturligvis påvirket af den triste nyhed, da han dukkede op til sin fødselsdag:
- Hun var sådan en man havde forventet aldrig skulle dø. Hun var jo sådan et klenodie, som virkelig kommer til at skabe et tomrum ved ikke at være her, fortalte Silas lørdag til SE og HØR om Britt Bendixen.
Fejrer dagen i joggingtøj
Efter en begivenhedsrig weekend på både godt og ondt, fejrer den populære danser, sanger og musicalstjerne selve sin 40 års fødselsdag i dag, den 20. februar, under langt mere rolige forhold.
Det fortæller han i nyt Instagram-opslag, som BILLED-BLADET har tilladelse til at dele.
- Sådan her hopper jeg ind i den næste fase af mit liv idag! Weekenden har været vanvittig på alle måder. Hvad der skulle have været ren fest og regnbue farver, fik pludselig lørdag en hel del sort blandet ind i sig, lyder det fra Silas Holst med tanke på det triste dødsfald.
Han skriver videre, at hele weekenden har været præget af minder om Britt, og at afslutningen på turnéen for The Boyband Tour" derfor var placeret det helt rigtige sted - nemlig i KB Hallen, hvor Britt Bendixen havde afdansningsballer i 80'erne og 90'erne.
Han slutter sit opslag med at fortælle, hvordan han fejrer dagen i dag, ligesom han også sætter nogle filosofiske ord på, hvad han har lært i tiden og årene op til sin runde fødselsdag:
- Idag i joggingtøj med venner og spaghetti. Det er det magiske, jeg har fået serveret, da jeg kom tæt på 40. Der falder en ro over det hele, skriver han og fortsætter længere nede:
- Hvad jeg gør nu, handler om at gøre mine børn og mine nærmeste stolte og mig selv glad. Ikke længere, hvad der gør alle mulige andre glade. For tror, at hvis jeg er glad og stolt i det jeg laver, så bliver andre også glade. Det giver en dejlig ro i maven. Og det skal mine 40’ere handle om. Glæde og ro. Og kage, afslutter fødselaren dejligt humoristisk.