Nyt fra kongehuset: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøgte dronningen på vej til lufthavnen
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har her til morgen taget hul på et fire dages arbejdsbesøg i Indien.
Kronprinsparret landede tidligt søndag morgen i New Delhi efter en længere flyvning fra København til den indiske hovedstad.
I dag har Frederik og Mary besøgt Taj Mahal og Agra Fort i Agra.
Kronprinsparret var i fin form under dagens besøg til Agra.
Kronprinsparret besøgte dronningen
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kommer til Indien efter en udfordrende uge præget af dronning Margrethes rygoperation i onsdags.
På vej til lufthavnen i København besøgte kronprinsparret dronning Margrethe på Rigshospitalet, hvor Majestæten er indlagt efter operationen.
Det bekræfter kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, der er med kronprinsparret i Indien på arbejdsbesøget.
Samtidig er det blevet meldt ud, at dronningen efter omstændighederne har det godt.