Læs også
Meget vigtig dag for kronprinsparret: Mary og Frederik kaster glans over massivt dansk fremstød
For kronprinsesse Mary var det yderst vigtigt at se nærmere på det vigtige arbejde organisationen Maternity Foundation laver i New Delhi i Indien.
Siden 2010 har kronprinsessen været protektor for Maternity Foundation, der er en dansk organisation, der arbejder for at sikre kvinder og spædbørns liv og sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel i lande, hvor flere befolkningsgrupper ikke har adgang til sundhedsydelser.
Under et besøg på en fødeafdeling talte kronprinsessen med nybagte unge indiske mødre, hvilket gjorde et stort indtryk på både kronprinsessen og de indiske kvinder, hun mødte.
Mary ønskede blandt andet en ung førtegangsfødende tillykke med sin lille ny.