Nu er Først til verdens ende tilbage: Den nye sæson bliver markant anderledes end de forrige
Det er blevet forår, og det betyder også, at der snart er sæsonpremiere på en række populære programmer. Det gælder blandt andet også TV 2’s rejseprogram ”Først til verdens ende”.
Her skal deltagerne to og to konkurrere om at nå hurtigst fra A til B – vel at mærke for et beskedent beløb og helt uden at flyve.
I den første sæson skulle deltagerne rejse fra Odense til Singapore. I sæson to begyndte rejsen også herhjemme, inden de begav sig ud på en rundrejse i Europa og nåede i mål i København.
Sæson 3 er lige på trapperne, men den adskiller sig markant fra de forrige.
Denne gang begynder rejsen nemlig langt fra Danmark. Starten går fra New York, og foran venter der de fem hold mere end 45 dages rejse, inden de når endedestinationen i Buenos Aires, som ligger i det nordlige Argentina.
Der er sæsonpremiere på “Først til verdens ende” mandag 13. marts på TV 2 Play og mandag 20. marts på TV 2.