Prinsesse Dianas bror deler sjældent familiebillede: Det her lægger folk særligt mærke til
Prinsesse Dianas bror, Charles Spencer, har fundet et gammelt avisbillede frem fra gemmerne af sin og Dianas mor og deres moster Mary, som han har delt på sin Instagram.
Billedet stammer fra dengang de som små piger var med til at føre valgkamp for deres far Maurice Fermoy.
Ligner moster
I kommentarsporet skriver flere følgere, at de synes, at der er stor lighed mellem prinsesse Diana og hendes moster Mary, der ses til venstre på billedet.
Prinsesse Diana som tre-årig:
"Grynet avisfotografi af min moster Mary (til venstre) og min mor, hvor de fører valgkamp for min bedstefar Maurice Fermoy i 1940'erne: En irsk-amerikaner, der blev født i London og som studerede (på den lette måde, må man sige - jeg har set hans papirer) på Harvard, min bedstefar gjorde tjeneste i det amerikanske infanteri under første verdenskrig og i @royalairforceuk under anden verdenskrig. Han var medlem af parlamentet i North Norfolk, også ligeledes King’s Lynns borgmester. Noget af et formelt dobbeltportræt - men sødt alligevel.", skriver Charles Spencer til billedet.