Stephanie Siguenza efter tabet af svigermor: Dét savner jeg
Stephanie Siguenza mistede sin svigermor i slutningen i 2022.
– Det går fint. Vi er ikke kommet over det, men vi er begyndt at finde vores nye liv og hverdag, fortæller den 23-årige “Årgang 0“-stjerne, da BILLED-BLADET møder hende til premieren på “The Mandalorian”.
Hun uddyber:
– Det er mærkeligt, at vi skal finde nogle nye og anderledes rutiner. Sådan noget med tidspunkter, vi går i seng, hvem laver aftensmad, hvem vasker tøj. Hverdagen skal hænge sammen på en anden måde, siger hun.
Stephanie Siguenza: Mangler en kvinde at tale med
Hun og hendes ægtemand Jeff Henckel, samt hendes svigerfar og svoger bor under samme tag.
– Det er supermærkeligt. Jeg er den eneste kvinde i huset med tre mænd, og jeg mangler en anden kvinde at tale med en gang imellem.
– Jeff har det fint – han har jo mig. Det er værre for lillebroderen og faderen. Faren har ikke sin hustru mere, og lillebroderen har ikke en kæreste. De mangler måske nogen, imens Jeff har mig, fortæller Stephanie.