Er du vild med boligprogrammer? Nu vender Vandkant til salg tilbage på skærmen
Foråret lurer lige om hjørnet. Det er sammen med sommeren de typiske højsæsoner for boligkøb og -salg.
For tiden begynder kanalerne også at bugne af nye boligprogrammer.
Nu vender et populært et af slagsen snart tilbage på tv.
For i slutningen af marts har den fjerde sæson af ”Vandkant til salg” premiere på TV 2 Fri.
Der er gensyn med ejendomsmæglerne Lars Elbæk, Ronnie Caludan og Adam Schnack.
Som vanligt har de fået fingrene i smukke boliger i eksklusive områder, og så er der for det meste garanti for, at de er tæt ved vandkanten.
I premiereafsnittet skal Lars Elbæk vurdere en nybygget moderne villa, som han tænker kan slå en rekord i området, der på daværende tidspunkt var 27 millioner kroner.
Ronnie Caludan har fået en feriebolig i Kandestederne ved Skagen til salg.
Men Adam Schnack besøger et fiskerhus fra 1960’erne, som har gennemgået den mest fantastiske renovering.
Seerne kan glæde sig til syv afsnit i den nye sæson af programmet.
”Vandkant til salg” har premiere klokken 21.15 på TV 2 Fri den 28. marts 2023.