Premieredatoen er afsløret: Grease genopstår, men noget er helt anderledes
Selv om det efterhånden er flere årtier siden ”Grease” med John Travolta og Olivia Newton John fik premiere, vises filmen stadig med stor succes den dag i dag.
Utallige version af filmen er blevet sat op som musical, og for blot en lille uge siden, var der premiere på en ny opsætning af ”Grease” i Falkoner Salen.
Hvis man er fan af universet fra filmen, kan man nu glæde sig over, at ”Grease” genopstår.
Allerede i juni 2021 kom det frem, at produktionsselskabet Paramount Plus, der nu hedder SkyShowtime, har sikret sig rettighederne til en ny serie baseret på ”Grease”-universet.
Nu står det klart, hvornår serien kan ses i Danmark.
Den nye serie har titlen ”Grease: Rise of the Pink Ladies” og den foregår fire år før den originale ”Grease”.
Fire utilpassede piger vælger at have det sjovt på deres egne betingelser, og det starter en lavine af oplevelser, der vil ændre Rydell High for altid.
Det er fire unge stjernefrø, der ses i seriens fire hovedroller. Marisa Davila spiller Jane, Cheyenne Isabel Wells spiller Olivia, Ari Notartomaso spiller Cynthia og Tricia Fukuhara spiller Nancy.
Serien er skrevet Annabel Oakes, der tidligere har stået bag seriesucceserne ”Atypical” og ”Transparent”.
Seerne kan se frem til at følge begyndelsen af The Pink Ladies i hele ti afsnit.
”Grease: Rise of the Pink Ladies” får dansk premiere på SkyShowtime fredag den 7. april med de to første afsnit. Derefter udkommer et nyt afsnit hver fredag.
SkyShowtime kan blandt andet ses via TV 2 Play, hvis man køber adgang.