Michala har truffet et valg efter egoistiske år: Det er det bedste for mig!
Michala Brylov, der måske er mere kendt under sit pigenavn Kjær, kastede glans over Tage Frandsens 75-års fest forleden.
Det var første gang, siden hun for snart 16 måneder siden fødte sin og Patrick Brylovs første barn Ocean, at hun var ude i byen til stort party.
BILLED-BLADET fik en god snak med Michala, og vi spurgte hende, hvilke spændende projekter, hun har gang i netop nu.
Svaret kom hurtigt, og det afslørede, at en 100 % afklaret Michala har truffet et modent valg i forbindelse med det at blive mor for første gang.
Michala elsker sit nye liv
– Jeg er mor. Det har simpelt hen været min beskæftigelse indtil nu. Det er det bedste og det fedeste. Og omvæltende, så det er faktisk det, jeg har brugt, ja, næsten halvandet år på nu, kommer det fra Michala Brylov, der har mere på hjerte.
Har levet et egoistisk liv
– Jeg tror, når man har levet et egoistisk liv i mit tilfælde i mange, mange år, så er det en kæmpe omvæltning, fordi der ikke er nogen struktur, og der er ikke noget, som man kan forudsige med børn, og det har jeg skullet vænne mig til. Det er sundt, siger Michala, der synes, at det var hårdt at komme ud af sin komfortzone, men det har altså været godt for hende og for familien.