Nikolaj og Jeppe genfandt hinanden i Først til verdens ende: Et år efter sejren har de kun set hinanden få gange
Sidste gang finalen af TV 2-programmet “Først til verdens ende” rullede over skærmen, kunne brødrene Nikolaj og Jeppe Saabye omfavne hinanden på toppen af Rundetårn og kalde sig vinderne af det populære rejseprogram.
Med sig hjem i rygsækken havde de, foruden spændende oplevelser, en forbedret relation og en nyfundet tæthed. I dag – et år efter sejren – har brødrene kun set hinanden ganske få gange. Det skriver TV 2.
Inden programmet var “Først til verdens ende”-brødrene gledet fra hinanden, og helt fra start var de ærlige om deres anspændte relation, der dengang kun bestod i at mødes til de obligatoriske familiesammenkomster.
Den i dag 41-årige Nikolaj forstod ikke, hvorfor hans lillebror Jeppe havde trukket sig fra familien, og derfor meldte han dem til programmet i håbet om, at turen ville bringe dem tættere sammen.
I løbet af de 46 dage, som brødrenes intense rejse rundt i hjørnerne af det europæiske kontinent tog, lykkedes det dem både at vinde kapløbet mod de konkurrerende par og genfinde relationen til hinanden.
Sidstnævnte var helt fra start rejsens primære formål.
Efter brødrene vendte retur til hverdagens trommerum, så kan det dog tælles på én hånd, hvor mange gange de har set hinanden. Kort efter finaleafsnittet blev sendt tog Jeppe nemlig et stort skridt og realiserede sin drøm om at flytte til Barcelona.
Men selv om Jeppes flytning til sydlige himmelstrøg vanskeliggjorde brødrenes kvalitetstid, så fortæller de til TV 2, at de stadig bibeholder det gode forhold til hinanden, som de skabte under rejsen.
Planen var da også, at Nikolaj skulle besøge sin lillebror i den spanske storby, men arbejde og familieliv kom i vejen, og brødrene fandt aldrig tiden til det.
Selv om vinder-brødrene ikke fysisk har set meget til hinanden, siden den rørende omfavnelse på toppen af Rundetårn, så har de stadig et godt forhold til hinanden i dag.
I den nye sæson af “Først til verdens ende”, der har premiere mandag aften klokken 20:00 på TV 2 og på TV 2, drager fem nye par på eventyr. Her skal de på blot 45 dage fragte sig fra New York til Buenos Aires i Argentina uden hverken brug af fly, dankort eller gps.
Du kan læse hele artiklen her.