22. mar. 2023
Af Caroline Andersen

Vild prisforskel: Så meget dyrere er sommerhusene i Sommerdrømme i år

Sommerdrømme
Lene Beier er vært på programmet, og Camilla Kjems og Patrick Bentsen er dommere.
Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2.
Der kører en ny sæson af "Sommerdrømme", hvor et heldigt par kan vinde et sommerhus.

Den nye sæson af "Sommerdrømme" er skudt i gang, hvor fire par dyster om at vinde et sommerhus i Hasmark på Fyn.

Men siden den forrige sæson af "Sommerdrømme" er der sket en stor ændring i programmet. Sommerhuset, som deltagerne kan vinde, har nemlig fået en større værdi end tidligere.

I den forrige sæson af "Sommerdrømme" kunne man vinde et sommerhus, der var på en værdi af 2 millioner kroner. I sidste sæson vandt eksparret Louise og Nicolaj, som havde skabt en sommerdrøm til dem selv og deres to piger i Kramnitze på Lolland Falster.

Men i denne sæson kan det heldige par vinde et sommerhus, der har en værdi af 3 millioner kroner. Der er derfor 1 million kroner i forskel på værdien af sommerhuset i den nuværende og den forrige sæson.

De fire par, der lige nu dyster om at vinde et sommerhus er barndomsvennerne Steffen og Jeppe, kæresteparret Maria og Martin, far og datter Kien og Clara og naboerne Katrine og Rasmus.

Læs mere om: