Molly Egelind fik en slem forskrækkelse, da hun pakkede sin datters nye sko ud
Molly Egelind havde over nettet bestilt nye, lyserøde sko til sin yngste datter Wilma, der fylder to år til april.
I den ene sko lå der en yderst mærkværdig og meget uventet genstand.
Nemlig en cigaret.
”Kender I det, når man åbner pakken med de sko, man har bestilt på nettet til sin datter, og så ligger der en cigaret nede i den ene”, skriver Molly Egelind til dette foto, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
For sent at bytte
Skoene var helt nye og købt fra en webshop, Molly Egelind har brugt masser af gange.
Den overraskede Molly kontaktede naturligvis shoppens kundeservice, der beklagede og henviste til deres returservice.
Men for sent – lille Wilma havde allerede iført sig skoene – dog uden cigaretten.
Vild med sko
- Wilma elsker sko, hun er helt besat af fodtøj – især mine sko, fortæller Molly Egelind – og tilføjer:
- Og hun elsker alt, hvad der er pink og gult.
Så de smarte, lyserøde kondisko vakte lykke, selv om cigaretten var lidt af en overraskelse.
Fælles kærlighed
Måske lille Wilma snart stjæler sin mors kjoler. De deler nemlig tilsyneladende sammen kærlighed for pink og gul.