Kongelige kontroverser i sigte: Se det første glimt af ny Bridgerton-serie om dronning Charlotte
Der er efterhånden kun få uger til, at fans kan se frem til at dykke ned i ”Bridgerton”-universet igen.
For i starten af maj har opfølgeren til serien, der handler om dronning Charlotte, premiere på Netflix.
Nu er det første glimt – traileren – fra ”Bridgerton: Dronning Charlotte” afsløret.
Traileren starter med et klip, hvor det bliver tydeligt for seerne, at den unge Charlotte ikke er helt enig i beslutningen.
Hun spørger, hvorfor valget er faldet på hende, mens hun som svar får at vide, at der findes værre skæbner end at gifte sig med Englands konge.
Samtidig står det lysende klart, at der er klare forventninger til Charlotte.
Hendes ægteskab med kongen skal forhåbentlig forene samfundet, men det forventes også, at hun sætter en masse børn i verden.
Allerhelst en søn.
Traileren afslører dog også det både humoristiske og rørende øjeblik, hvor Charlotte møder sin kommende ægtemand kong George for første gang.
Det antydes dog også, at det ikke ligefrem er nemt at indgå i et ægteskab med den engelske konge.
Der er meget, hun ikke bliver involveret i, og samtidig skal Charlotte forsøge at finde sin plads.
”Bridgerton: Dronning Charlotte” kan ses på Netflix fra den 4. maj.
Hele traileren kan ses her.