Komikeren Ruben Søltoft har været væk i to år: Blev ramt af stress
Stress kan ramme alle, og man skal ikke undervurdere, hvor hårdt det kan ramme.
Selv hvis man er en succesfuld komiker.
I næsten to år har der været mere tavst end der plejer hos komikeren Ruben Søltoft, men mandag eftermiddag gav han igen lyd fra sig på sin Instagram.
Her delte han et billede af sig selv, og fortalte i teksten til billedet, at han for to år siden gik ned med stress – og at det altså er grunden til, at der har været så stille hos ham.
Han fortæller, at det nu endelig er begyndt at gå bedre, og at det er vidunderligt at være ude at optræde igen.
Noget tyder altså på, at hvis man har savnet jokes og komik fra Ruben Søltoft, så er der altså nu igen mulighed for at læne sig tilbage, og få gang i lattermusklen igen, når han dukker op på scenerne rundt omkring i landet.
Og det lader også til, at hans følgere på Instagram har savnet ham, lige så meget, som han har savnet dem. Der bliver i hvert fald sendt masser af søde hilsner, emoji-hjerter og gode tanker til komikeren i kommentarfeltet på hans Instagram-opslag.
Ruben Søltoft er måske særligt kendt for de to TV 2 Zulu-serier ”SJIT Happens” og ”Minkavlerne”, og sidstnævnte serie har faktisk en ny sæson på vej, hvor Ruben Søltoft igen indtager rollen som Jakob.