Deres telefonsamtale blev filmet og delt: Hør Björn og Anni-Frid fra ABBA 50 år efter det hele startede
For præcis 50 år siden udkom gruppen Björn & Benny, Agnetha & Frida, som senere kom til at hedde ABBA, albummet ”Ring Ring”.
På ABBA-museet i Stockholm er de originale telefoner, der blev brugt til gruppens albumbilleder for 50 år siden, udstillet, og her kan man være heldig at få et af ABBA-medlemmerne i røret.
Og det var lige præcis, hvad ABBAs Björn Ulvaeus oplevede, da han greb røret inde på ABBA-museet!
Her fik han fat på ABBAs Anni-Frid, kaldet Frida, og de to fik sig en snak om 50-års jubilæet for ”Ring Ring”.
Det skriver ABBA på Instagram.
”Tillykke med 50-års jubilæet! På denne dag i 1973 udgav Björn & Benny, Agnetha & Frida deres debutalbum ”Ring Ring”. Se videoen, hvor Björn og Frida taler om albummet, minderne og meget mere,” skriver gruppen på deres officielle Instagramprofil.
Se videoen herunder.