Forrygende billeder! Familie og kendte venner fejrede Jørgen de Mylius’ 60-års jubilæum
Det er de færreste, der når at være på den samme arbejdsplads i 60 år, men når man som Jørgen de Mylius begynder som 16-årig og samtidig bare ikke kan få nok af sit job – ja, så er der en mulighed for, at det rent faktisk kan lade sig gøre.
Det var egentlig i januar, at den nu 77-årige radiolegende rundede den flotte milepæl, og på den sidste dag i marts blev han så fejret med en flot reception i DR’s koncerthus.
Her var han omgivet af familie og venner og nogle af de mange kendte kunstnere, hvis musik han i årevis har spillet i radioen.
Jørgen de Mylius begyndte sin karriere på P3 tilbage i 1963. I dag er han rykket over på P5, hvor han fortsat sender 8-10 timers radio om ugen.
Se de forrygende billeder fra fejringen af Jørgen de Mylius' flotte jubilæum i galleriet herover.