5. apr. 2023
Af Karina Didriksen

Julie Berthelsen: Derfor må hun undvære sine børn i en måned

Julie Berthelsen
Julie Berthelsen
Foto: Gregers Overvad
Sangerinden Julie Berthelsen får travlt med Cirkus Arene hele foråret og sommeren, og det betyder at hun må undvære sin familie.

For andet år i træk skal Julie Berthelsen rejse land og rige rundt med Cirkus Arena, som hun står i spidsen for sammen med Bubber.

De skal turnere fra april til august, og det får konsekvenser for sangerindes familieliv.

Til daglig bor hun nemlig i Sverige med sin mand, håndboldspilleren Minik Dahl Høgh, og deres to børn, Casper og Sia.

- Aftalen er, at jeg max skal undvære dem i 4-5 uger ad gangen, for sidste år gik der otte uger, og der sagde jeg til min familie, at hvis jeg skal gøre det her igen, så skal mine børn komme lidt oftere ned til mor, fortalte Julie Berthelsen, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Cirkus Arena.

Her stillede hun op til et billede med cirkusdirektøren Benny Berdino.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-04-04/_mho7101-copy.jpg
Foto: Martin Høien

Påskeferie med familien

Hun har ikke selv mulighed for at besøge sin familie de næste par måneder.

- Jeg har jo ikke fri, og vi bor fire timers kørsel oppe i Sverige, konstaterede 43-årige Julie Berthelsen og tilføjede med et smil:

- Men min familie er lige kommet i dag, og jeg har børnene en uge, fordi de har påskeferie. Ellers hedder det FaceTime!

Børnene Casper og Sia skulle ind og se forestillingen med deres far, Minik.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-04-04/_mho7225-copy.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: