Pia Kjærsgaard mindes Dario Campeotto: Deler rørende hyldest
Lørdag den 1. april gik Dario Campeotto bort. Sidenhen er det strømmet ind med mindeord og kondolencer til den legendariske sanger og skuespiller, og nu hylder også den tidligere politiker for Dansk Folkeparti og formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, den afdøde entertainer.
I et opslag på sin Instagram-profil sætter Pia Kjærsgaard ord på tabet af den 84-årige gudsbenådede sanger.
Til opslaget følger et billede af de to store, danske personligheder storsmilende side om side.
Her tilkendegiver Pia Kjærsgaard den arv af vidunderlige sange og minder, som Dario Campetto efterlader sig. Hun sender desuden kærlige tanker til multitalentets hustru, Gertrud, og hans tre børn.
Dario Campeotto gik bort blot to måneder efter sin 84-års fødselsdag, efter et længere sygdomsforløb med kræft i bugspytkirtlen. Han sov stille ind i sit hjem på Frederiksberg omgivet af den nærmeste familie.
Han efterlader sig hustruen Gertrud, som han blev gift med i 1977, børnene Claudio, Filippo og Giacomo samt en flok af børnebørn.