6. apr. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Aldrig sket før i Love is blind: Netflix afslører vildt twist inden årets dramatiske genforening

Love is blind.
Love is blind.
Foto: Netflix
Intet er som det plejer, når deltagerne fra ”Love is blind” genforenes senere på måneden.

Netflix er klar med et helt nyt tiltag, når årets genforening i det populære datingprogram ”Love is blind” vises.

Det afslører streamingtjenesten i en ny video.

For første gang i datingprogrammets historie vises den dramatiske genforening direkte på Netflix. Det sker søndag den 16. april, hvor årets deltagere samles for at gennemgå sæsonen.

En ting er dog som det plejer. Det er igen ægteparret Nick og Vanessa Lachey, der styrer slagets gang, og de garanterer, at årets reunion bliver vildere end nogensinde før.

- Der bliver meget at fordøje. Genforeningen giver alle en chance for at rense luften og få svar på alle spørgsmål. Og at gøre det hele direkte, kommer helt sikkert til at tilføje et helt nyt lag af intriger, fortæller Nick Lachey ifølge People.

I Danmark kan ”Love is blind”-genforeningen ses direkte på Netflix natten til mandag den 17. april klokken 02.00.

Læs mere om: