Det betyder meget! Merete Mærkedahl har børnene med på Bakken
Skuespilleren Merete Mærkedahl er ved godt mod i denne tid.
Merete glæder sig især til Cirkusrevyens premiere den 11. maj.
- Det kommer til at swinge, sagde Merete forleden til BILLED-BLADET, da vi mødte hende og resten af revyholdet på Dyrehavsbakken.
Mærkedahl er i denne sæson på et stærkt hold, der ud over hende selv består af Bodil Jørgensen, Niels Ellegaard, Niels Olsen og Mads Knarreborg.
Merete Mærkedahl er glad
Merete nyder at være på det gode hold, og så nyder hun i ny og næ at have sine børn Esther og Anker med på Dyrehavsbakken og med på arbejde.
- Jeg synes, det er hyggeligt, at mine børn er så store, at de også kan komme med herud, og jeg forestiller mig også under denne her sæson, at de kan få lov at komme med ud og sidde under forestillingerne ude bagved. Det har de været lidt for små til førhen. De er fem et halvt og otte år nu, lyder det fra Merete Mærkedahl, der virkelig nyder, at det professionelle og det private på denne måde kan gå op i en højere enhed.