Flemming Krølls søde og sjove minde om Dario Campeotto
Flemming Krøll, der blandt andet har stået i spidsen for mange revyer, lærte sangeren Dario Campeotto at kende, da de lavede revy i Årslev og Hurup.
- Dario var en skøn fyr, og vi har haft mange gode oplevelser sammen, fortæller Flemming Krøll om Dario Campeotto, der døde 1. april 84 år gammel.
Her er Flemming Krøll og Dario Campeotto sammen i 2018 ved Nykøbing Falster Revyen.
Fjernede teksten
- Han var fuldt af sjov, så derfor besluttede vi at lave noget sjov med ham. Der var en sang, han ikke rigtig kunne huske teksten til. Derfor var den skrevet på en bjælke, Dario kunne se, når han var på scenen, husker Flemming Krøll.
- En aften havde vi fjernet teksten og ventede spændt på, hvad der ville ske. Men så kunne han sgu’ teksten, afslører Flemming Krøll og griner.
Her er Flemming Krøll i 2023 til premiere på musicalen "Grease" sammen med sin frue Birthe.
Et langt og spændende liv
- Dario var en fantastisk sanger og et dejligt og altid positivt mennesker. Han skabte god stemning omkring sig.
Her er Dario Campeotto sammen med sin kone Gertrud.
- Det er jo altid trist, når et menneske går bort, men Dario havde et langt og spændende liv, slutter Flemming Krøll.