Før opstart på renoveringen af Vennely: Sofie Linde og familien ramt af uheld
Endelig er Sofie Linde og familien klar til et nyt eventyr på Langeland.
Det er naturligvis blevet til endnu en række tv-programmer i TV 2-hittet ”Linde på Langeland”, som kan ses hver torsdag på kanalen.
Anden omgang af den store renovering af spøgelseshuset Vennely skal til at tage sin start, og som noget nyt har hun indvilliget i at planlægge det på forhånd.
På trods af den flotte forberedelse bliver hun hurtigt ramt af hverdagens realiteter.
- Sjældent har jeg følt mig mere velforberedt, men da vi står og skal afsted, så slår virkeligheden os tilbage, fortæller Sofie Linde i programmet.
For da hun og manden Joakim Ingversen vågner op den morgen, hvor det er meningen, de skal tage til Langeland, standser en uheldig situation dem.
- Vi skulle have været på Langeland i dag, men begge unger er vågnet med skoldkopper. Anders, Philip og Boris er derovre, og det virker forkert, vi sidder her. Men de har små børn, og vi kan smitte dem. Så nu er vi her, forklarer Sofie Linde fra hende og familiens hjem.
Derfor ender familiens opstart på en tur til Langeland med at blive udskudt.
Sofie Linde ender dog med at rejse derned et par dage, før hun tager hjem igen for at hente, mand, sine to døtre og deres hund Kim.