13. apr. 2023
Af Caroline Andersen

Håndboldspilleren Magnus Saugstrup overrasker med hemmeligt bryllup

Magnus Saugstrup
Magnus Saugstrup
Foto: Martin Høien
Kirkeklokkerne har ringet for en af de danske håndboldherrer.

Den 26-årige håndboldspiller Magnus Saugstrup er blevet gift, og kan nu kalde sig for ægtemand. Og det har håndboldstjernen faktisk kunne i lang tid.

Det er nemlig kommet frem i et interview med tyske magasin BILD, at den nordjyske håndboldspiller blev gift sidste år med sin kæreste, Jeanette Saugstrup, der i forbindelse med brylluppet har taget sin mands efternavn.

Parret har sammen sønnen Sigurd, der for en uge siden kunne fejre sin 1-års fødselsdag. Jeanette Saugstrup kunne under interviewet fortælle, at det var under sønnens barnedåb, at brylluppet fandt sted.

– Vi blev gift sidste sommer, lige under Sigurds barnedåb. Det var en overraskelse for alle gæsterne, ikke engang vores forældre vidste om det på forhånd, fortalte Jeanette Saugstrup til magasinet.

Magnus Saugstrup spiller i den tyske håndboldklub SC Magdeburg, men er i øjeblikket i gang med et genoptræningsforløb efter en knæskade. Han er derfor ikke at finde i udtagningen til landsholdstruppen.

Læs mere om: