13. apr. 2023
Af Josephine Sjelhøj
Hun introducerede verden for miniskørts og hotpants: Nu er det britiske modeikon Mary Quant gået bort i en alder af 93 år
Dame Mary Quant.
Foto: Ritzau Scanpix
Designeren revolutionerede modeindustrien i 1960’erne.
Dame Mary Quant er sovet stille ind i en alder af 93 år.
Det oplyser hendes familie i en udtalelse ifølge Daily Mail.
Det britiske ikon revolutionerede modeindustrien i 1960’erne, da hun introducerede verden for både miniskørts og hotpants.
Hun er blandt andet kendt for sin udtalelse om, at hun ikke havde tid til at vente på kvindefrigørelsen, og det fik hende til at dele sine, på daværende tidspunkt, dristige kreationer med verden, så kvinder havde andre valg end lange kjoler.
Mary Quant blev især også verdenskendt for sit samarbejde med supermodellen Twiggy, der også var kendt for at bære designerens såkaldte ”Chelsea”-look.
Dame Mary Quant modtog i 1966 "Order of the British Empire" af dronning Elizabeth.
Dame Mary Quant modtog i 1966 "Order of the British Empire" af dronning Elizabeth.
Foto: Ritzau Scanpix