Ligner en James Bond-skurk! Se Rasmus Højlunds nye, vilde look
Unge Rasmus Højlund scorede fem gange i løbet af to fodboldlandskampe for et par uger siden, og han er også en flittig målscorer for sin italienske klub Atalanta.
Selv om det er de mange mål, som vækker mest opmærksomhed, så er Højlunds nye look med en speciel hårfarve også noget, der har fået en del opmærksomhed de seneste dage.
På nye billeder, som du blandt andet kan se her hos B.T. har den målfarlige dansker fået ændret hårfarven til en afbleget lys udgave af den gennemsnitlige leverpostejfarvede hårpragt, vi er vant til.
Højlund er cool
Det kan man også se på billeder, som klubben Atalanta har lagt op på Instagram fra en træningskamp fredag.
Her suser den danske topscorer rundt på banen med nyt, vildt og helt lyshåret look – klik dig gennem billedserien nedenfor og find Højlund med det nye seje look.
I kommentarerne på Instagram kan man se, at mange finder Højlunds nye look spektakulært og cool, selv om der vist også er en enkelt, som synes, at Rasmus Højlund ligner en James Bond-skurk, hvilket vel næppe er en decideret rosende bemærkning.