Fik italienske tilskuere imod sig! Holger Rune i finalen efter at have været helt nede i sækken
Holger Rune, der lørdag aften kunne opleves i et rørende indslag i TV 2-indsamlingsshowet "Alle vores børn", er klar til finalen i den store ATP 1000-turnering Monte-Carlo Masters efter en gyser-semifinale mod verdensranglistens nummer otte, italienske Jannik Sinner.
Holger var helt nede i sækken og blev fuldstændig smadret af italieneren i første sæt, og da han fandt sit spil i det andet sæt, tog regnen til og afbrød kampen.
Efter 45 minutters pause blev braget genoptaget.
Holger Rune tyssede på tilskuerne
Undervejs i kampen tyssede Rune på de mange italienske tilskuere og fik dem imod sig, og danskeren fik samtidig en henstilling fra dommer Bernardes.
Det tændte dog en hellig ild i Holger Rune, der med powerslag tog andet sæt 7-5, mens han gestikulerede ud til de mange entusiastiske tilskuere.
Tredje og afgørende sæt vandt danskeren efter hård fight, og søndag i finalen i den prestigefyldte turnering venter russiske Andrej Rublev.
Finalen kan ses på TV 2 Play.