Vidste du det? Sofie Østergaard vandt stort talentshow for 16 år siden
Sofie Østergaard er efterhånden blevet et eftertragtet ansigt, når der skal findes værter til DR’s programmer.
I øjeblikket kan hun opleves som vært på ”Hammerslag”, men hun er også kendt for programmer som ”Versus” og ”Guld i købstæderne”.
Det er dog ikke kun som vært, at 41-årige Sofie Østergaard er kendt fra tv. Hun fik nemlig sin debut på skærmen for 16 år siden med et helt andet talent.
Makker med Vild med dans-stjerne
I 2007 deltog Sofie Østergaard i TV 2’s store talentshow ”Scenen er din”, hvor hun viste sit unikke dansetalent frem.
Her kunne hun opleves med dansepartneren Esbern Syhler-Hansen, som mange seere nok husker fra ”Vild med dans”.
Parret konkurrerede i kategorien ”Dans”, og jublen var stor, da de blev udråbt som vindere.
Her ses Sofie Østergaard, da hun i 2007 vandt ”Scenen er din” med Esbern Syhler-Hansen.
”Scenen er din” blev sendt på TV 2 fra 2004-2007 med Bubber som vært i alle fire sæsoner.
Mange husker nok programmets første vinder, den kun 12-årige sangerinde Simone Egeriis.