Da Jørgen de Mylius mødte Dario Campeotto skete noget, som normalt aldrig skete for radiolegenden
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Onsdag bisættes Dario Campeotto i Lindevang Kirke på Frederiksberg.
Det har fået en længe række familie, venner og bekendte til at dukke op for at tage afsked.
Jørgen de Mylius er en af de nære venner, der skal sige farvel til entertaineren.
De havde et helt særligt forhold til hinanden.
Igennem sin 60 år lange karriere har Jørgen de Mylius mødt mange musikere på sin vej, men det var langt fra alle sammen nogle, han fik et tæt venskab med.
Anderledes var det dog, da han mødte Dario Campeotto i sin tid.
- Jeg har haft oplevelser med ham siden 60’erne. I de første 20-25 år var det mest af professionel art. Jeg har været med i mange tv-shows i 80’erne for eksempel, fortæller Jørgen De Mylius til BILLED-BLADET før bisættelsen.
- Siden er det også blevet til et personligt venskab, og det er jo ikke mange, jeg har et personligt venskab til, men vi faldt bare i hak på en eller anden måde. Så har han altid været godt selskab. Han var en fantastisk fyr på alle leder og kanter, uddyber han.
Øverst i artiklen kan du høre Jørgen de Mylius fortælle om venskabet til Dario Campeotto.