Kronprinsesse Mary viser vejen med lilla look: Denne detalje er ret vild
Kronprinsesse Mary afsluttede mandag sit erhversfremstød i Milano med en middag arrangeret af Creative Denmark med deltagelse af repræsentanter fra Danmark og Italien.
I aftenens festlige anledning var hun chik i en smuk lilla kjole med dyb V-udskæring fra favoritmærket Prada.
Kjolen havde hun kombineret med en sort blazer og lilla Gianvito Rossi stilletter.
Vildt nok
Den lilla kjole bar kronprinsesse Mary første gang under et officielt besøg i Thailand i november 2008, da hun var 36-år gammel.
Hun viste denne festlige aften i Milano, at hun stadig ser lige godt ud i den smarte og iøjnefaldende kjole.
Dermed var kronprinsesse Mary endnu engang med til at understrege, at man sagtens kan genbruge gamle sager fra sit klædeskab og style dem på en ny måde.