Maria og Daniel fra Årgang 20 deler deres kæmpe beslutning: Derfor tager Daniel barsel på ubestemt tid
Det er ikke længe siden, at Daniel fra "Årgang 20" blev færdigudlært tømrer. Efter uddannelsen var planen, at han skulle finde et arbejde, hvor han kunne prøve kræfter med det fag, han netop var blevet uddannet i.
Men nu har den lille familie, der består af Daniel, Maria, sønnen Louie på 3 år og datteren Nora, der knap tre måneder ændret i planerne.
- (...) Vi har simpelthen besluttet, at Daniel tager barsel på ubestemt tid. Jeg har overført min barsel til ham, og hvis drømmejobbet dukker op, så tager vi den derfra, skriver Maria på sin Instagram.
Planen med Daniels barsel er, at han får mulighed for at få skabt rutiner med sønnen Louie. Louie har nemlig autisme, hvilket gør, at han har et større behov for faste rutiner.
- Louie har allerede fået mere ro på, da der nu er tid til, at skabe gode rutiner og få trænet en masse med ham, skriver "Årgang 20"-moren om Daniels barsel, der nu fortsætter.
Parret bor til daglig i Lyngby, hvor Maria ved siden af barslen også arbejder som influencer.