Dronning Anne-Maries barnebarn med til kendisdatters luksuriøse bryllup i Sydfrankrig
Der var lagt op til en storslået fest, da Lionel Richies datter, Sofia, blev gift med sin store kærlighed, Elliot Grainge.
Parret blev gift ved Hotel du Cap-Eden-Roc som ligger i Sydfrankrig, og den store fest havde flere eksklusive navne på gæstelisten, herunder Paris Hilton og Cameron Diaz.
Dronning Anne-Maries barnebarn, prinsesse Maria-Olympia, var også til stede under det luksuriøse bryllup, og efter festen delte hun en række billeder på sin Instagramprofil.
Prinsesse Maria-Olympia var iført en rød Dior-kjole, som hun havde stylet med en særlig clutch, der var udformet som en bog. Tasken har hun selv designet i samarbejde med brandet Olympia Le-Tan.
Se hele det eksklusive look i opslaget herunder:
Prinsesse Maria-Olympia har i flere år arbejdet som model og har herigennem opbygget et venskab med Sofia Richie, der selv har arbejdet i modeindustrien.
Man har tidligere kunnet spotte de to veninder til store modeshows, hvor de blandt andet har deltaget sammen som gæster.