Se alle billederne: Stjernerne markerer første dag i Tivolirevyen på sjov måde
Det var helt tilbage i 1884, at den første udgave af Tivolirevyen så dagens lys, og siden har mange store stjerner været en del af den populære forestilling.
I august 2022 kom den store nyhed, at revyen ville genopstå i juni 2023 efter en længere pause, og endda med én af landets mest erfarne revyinstruktører, Lisbet Dahl, og kapelmester James Price ved roret.
Også resten af holdet er et vaskeægte stjernecast bestående af Linda P, Andreas Bo, Carsten Svendsen, Nicolai Jørgensen.
Den første rigtige arbejdsdag
I anledning af hele holdets første rigtige arbejdsdag i Glassalen, havde Tivolirevyen inviteret indenfor til et sjovt og symbolsk startskud.
For at symbolisere, at den over 140 år gamle revytradition nu igen skal blomstre, greb stjerneholdet en skovl og plantede et træ og en række blomster i en stor krukke foran Glassalen.
Tivolirevyen, der pt har solgt over 30.000 billetter i forsalg, får premiere den 1. juni 2023.
Se billederne af den sjove og symbolske plantning af træet i galleriet over artiklen.