Nyt fra Frederik: Detaljer om Royal Run afsløret
Der er kommet flere detaljer ud om Royal Run, der i år løber af staben i Nykøbing Falster, København/Frederiksberg, Herning, Aabenraa og Nyborg.
I år er der allerede flere ting, der har ændret sig til den store løbefest, hvor flere fra den kongelige familie deltager. Tidligere er det blevet offentliggjort, at medaljen til Royal Run har fået et nyt udseende, men nu er der allerede flere tiltag, der er blevet lanceret.
Royal Run-appen har i år fået sig en visuel opdatering, hvor man som deltager i løbet blandt andet kan se ens deltageroplysninger og løbetid, når man er kommet over målstregen.
I år har vandflasken, der bliver delt ud til alle de tørstige løbere, også fået sig et nyt udseende. Royal Run har i samarbejde med Aqua d’Or udviklet en ny Royal Run-vandflaske, der kun bliver delt ud til deltagerne i løbet.
Som en bonus, så kan deltagerne returnere den specielle Royal Run-vandflaske i eventområdet for løbet, hvor panten doneres direkte til de foreninger, der har været med til at arrangere det store løb, der nu tæller hele 90.000 tilmeldte.
Du kan se den nye vandflaske til Royal Run her.