Se det søde billede: Holger Rune har fået særligt og kærligt selskab i Madrid
Holger Rune får særlig og kærlig opbakning, når han skal spille tennis i Madrid.
Hans storesøster Alma er nemlig kommet til den spanske hovedstad for at heppe på Holger.
Holger Rune lægger ikke skjul på, at Almas aldrig svigtende støtte og storesøster-kærlighed betyder meget for ham. Derfor fejrer han ankomsten ved at lægge dette billede på Twitter og skrive.
”Rune siblings reunited – Dinner time med Alma.”
Holger Rune har tidligere i et interview med BILLED-BLADET sagt, hvor meget Alma betyder for ham og hans tennis.
– Alma har selv spillet tennis, og det betyder, at hun rent praktisk også kan hjælpe mig på banen, og hun kender til turneringslivet og alle de tanker og følelser, der er omkring kampe med mere. Det er let at snakke med Alma, fordi hun kender gamet. Og så er hun altid sød og kærlig. Verdens bedste søster!