Dette gør Marie Bach Hansen ofte for sine venner - og nu vil hun lære at lade være
Det er altid godt - og vigtigt - at være god ved sine medmennesker og i særdeleshed dem, man har kær.
For nogen kan det dog godt tage overhånd og man bliver det, som populært kaldes for en "pleaser".
En sådan mener både Marie Bach Hansens veninder og hende selv, at hun har en tendens til at være.
Det fortæller skuespilleren selv til Alt for damerne, og deler også en anderledes og kærlig måde, hendes veninder forsøger at hjælpe hende af med pleaser-tendenserne.
Tag ikke kage med
Netop for at hjælpe skuespilleren med at tage mindre ansvar for den gode stemning, er der en fast ting, som hendes veninder minder hende om, når de skal mødes i gruppen.
- Husk nu at lade være med at tage jordbærkage med, siger de til hende.
Og selvom jordbærkagen i sig selv blot er et symbol på, at det ikke er Marie Bach Hansens ansvar at sørge for, at alle har det godt hele tiden, så giver det gode råd mening for hende:
- Jeg skal ikke påtage mig ansvaret for alting. Og misforstå mig nu ikke. Det er en fed ting at tage ansvar både i arbejdsrummet og derhjemme, men jeg behøver ikke altid at være den, der tager en masse jordbærkager med, når jeg skal mødes med mine venner,” siger hun til Alt for damerne og fortæller, at hun øver sig i at påtage sig mindre ansvar for alting, og at det må være en fælles opgave at få tingene til at fungere.