27. apr. 2023
Af Christinna Braun
Talkshow-værten Jerry Springer er død
Jerry Springer.
Foto: MEGA
Den verdenskendte tv-vært Jerry Springer er død.
En af de helt store og kontroversielle tv-værter er gået bort.
Jerry Springer er død, skriver flere amerikanske medier ifølge Ekstra Bladet.
Den amerikanske tv-vært, som faktisk er født i London, England, blev 79 år.
Ifølge Ekstra Bladet døde Jerry Springer i sit hjem i Chicago, efter han blev diagnosticeret med kræft for nogle måneder siden.
Jerry Springer var i årevis vært på det berygtede og kontroversielle talkshow ”The Jerry Springer Show”, hvor vilde emner blev vendt, og det endte med afklædte gæster eller ligefrem slåskampe.
Jerry Springer havde også en lang politisk karriere, og i 77-78 var han borgmester i Cincinnati i delstaten Ohio.
Jerry Springer i 2019.
Foto: MEGA