29. apr. 2023
Af Caroline Andersen

Mary bar kostbare diamantøreringe på cykeltur

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary i Australien på rundvisning i Quay Quarters.
Foto: Jesper Sunesen
Kronprinsesse Mary cyklede rundt i gaderne i Sydney iført dansk smykkedesign.

Mary funklede på sin cykeltur i Sydney, hvor kronprinsessen førte an på cykelstierne.

På cykelturen var Mary iført smykker, der trods de mange kilometer hjemmefra, stadig mindede hende om Danmark.

Øreringene er fra det danske smykkebrand Sophie Bille Brahe, der laver smykker i den absolutte topklasse. Mary havde øreringene i modellen "Boucle Ensemble", der er ørestikker, der er håndlavet i Italien udsmykket med 1,67 karats diamanter.

Ifølge Sophie Bille Brahes hjemmeside koster øreringene 105.000 kroner, mens andre danske smykkeforhandlere på internettet sælger dem til halv pris eller under.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary i Australien på cykeltur på Copenhagen Bike Lanes i Sydney.
Foto: Jesper Sunesen

Kronprinsessens flotte diamantøreringe kunne ses på lang afstand, også selv om der var en cykelhjelm i vejen.

Læs mere om: