5. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Queen Charlotte – A Bridgerton Story: Hvem blev arving til tronen i virkeligheden?

Bridgerton: Dronning Charlotte
"Bridgerton: Dronning Charlotte"
Foto: Netflix
I Netflix serien "Queen Charlotte – A Bridgerton Story", er der ingen arvinger til tronen. Her er, hvad der skete i virkeligheden,

"Queen Charlotte – A Bridgerton Story", der netop har haft premiere på Netflix, fortæller om dronning Charlottes fremgang og magt og historien om, hvordan den unge dronnings ægteskab med kong George 3. udløste både en stor kærlighed og et samfundsskifte.

Corey Mylchreest og India Amarteifio spiller de unge George og Charlotte, imens Golda Rosheuvel og James Fleet spiller de ældre.
Corey Mylchreest og India Amarteifio spiller de unge George og Charlotte, imens Golda Rosheuvel og James Fleet spiller de ældre.
Foto:Netflix

Parret fik 15 børn sammen, men som man ser det i serien, blev kongeparret ramt af stor sorg og fortvivlelse, da deres ældste søns datter, der også hed Charlotte, døde efter selv at have sat et dødfødt barn til verden i 1817.

Dronningen presser sine børn

Sønnen George havde ikke andre børn – og det var der heller ingen andre af kongeparrets børn, der havde.

Hvem skulle nu arve tronen efter George 3.?

I serien presser dronningen sine 13 voksne børn.

Dronning Charlottes sønner bliver i serien portrætteret som drukfældige horekarle - og det kunne der være noget om...
Dronning Charlottes sønner bliver i serien portrætteret som drukfældige horekarle - og det kunne der være noget om...
Foto: Netflix

Det er på tide, at de slår sig ned og får børn.

Men dronningen fik usandsynligt få børnebørn i forhold til, hvor mange børn, hun selv havde fået.

George, Charlotte og deres børn.
George, Charlotte og deres børn.
Foto: Ritzau Scanpix

Det endte med dronning Victoria

George nåede ikke at få flere børn, så da han døde efter en 10 års regeringsperiode, overtog hans lillebror Wilhelm 4. tronen.

Wilhelm fik 10 børn med skuespilleren Dorothy Jordan, der også bliver talt om i serien, men alle børnene var født uden for et ægteskab – og endda af en skuespiller!

Så de blev betragtet som uægte.

Wilhelms hustru, Adelaide af Sachsen-Meiningen, gennemgik fem graviditeter, men ingen af børnene blev særligt gamle, så Wilhelm efterlod sig ingen efterfølgere.

George og Charlottes fjerde søn, prins Edward, havde i mellemtiden fået en datter.

Han levede ikke længere, men det gjorde datteren, der blev dronning Victoria i 1837.

Hun fik ni børn og nåede at regere i knap 64 år!

Læs mere om: