Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsens søn tager stor beslutning: Vil ikke tænke på det
Anette Støvelbæk havde til premieren på Odense Sommerrevy en rigtig hyggeaften med sin yngste søn, Thor Mikkelsen, som hun har med sin mand, Lars Mikkelsen.
Thor har også medvirket i forskellige produktioner som skuespiller, og nu tager han skridtet videre, fortæller han til BILLED-BLADET.
– Jeg er på vej til at flytte til Odense. Jeg skal gå på den danske scenekunstskole, fortæller han og tilføjer, at han starter til august.
Uddannelsen tager tre år.
Det hele sker på én gang
Og den unge mand glæder sig:
– Det bliver vildt, men også fantastisk. Jeg har set frem til det her i lang tid, og nu er det nu.
Men at skulle til Odense og starte ny uddannelse er ikke det eneste store skridt, Thor tager her til sommer.
– Jeg flytter også hjemmefra nu, så det er det hele på en gang, smiler han.
Men hvad siger mor Anette mon til, at hendes yngste søn flytter hjemmefra?
– Det kan jeg ikke holde ud, så det vil jeg ikke tænke på, siger hun med et glimt i øjet.