5. maj. 2023
Af Christinna Braun

Paddington giver stafetten videre: Anden kendt bjørn får rolle til kroningen

Kong Charles og Paddington Bjørn. 
Kong Charles og Paddington Bjørn.
Foto: Ritzau Scanpix
Bjørnen Paddington havde hovedrollen ved dronning Elizabeths fejring sidste år. Nu giver han stafetten videre.

Da Storbritanniens dronning Elizabeth sidste år i juni kunne fejre sit svimlende 70-års regeringsjubilæum, tog den 96-årige dronning fusen på alle med en morsom video.

I forbindelse med jubilæumskoncerten var dronning Elizabeth med i en video, hvor hun havde inviteret den kendte fiktive bjørn Paddington til the i en af salonerne på Buckingham Palace.

På ægte Paddington-manér hev den kendte bjørn en marmelademad ud af sin hat, hvortil dronning Elizabeth svarede, at hun altid var forberedt med en lignende mad i sin håndtaske.

Den søde video gik viralt, og da dronning Elizabeth døde få måneder senere, blev der lagt tusindvis af Paddington-bamser ved de mange blomsterhave som en sidste hilsen til majestæten.

Hvor Paddington var i hovedrollen sidste år, er det en anden bjørn, der bliver stjernen i år.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie vil den ikoniske og honningelskende bjørn Peter Plys deltage i flere videoer på kroningsdagen den 6. maj.

Peter Plys vil sammen med kendte som Tom Cruise, Joan Collins og Tom Jones være med i en række sketches, hvor der bliver delt sjov info om kong Charles.

Se eller gense den søde video med dronning Elizabeth og Paddington herunder.

Læs mere om: