Prins George spillede stor rolle sammen med dronning Camillas børnebørn ved bedsteforældres kroning
Prins William og prinsesse Kates ældste søn, prins George, havde fået en fornem rolle til sin farfars kroning.
Da kong Charles og dronning Camilla ankom til Westminster Abbey, kunne man se, at prins George og syv andre drenge holdt fast i kongen og dronningens kåber, da de gik med i processionen inde i Westminster Abbey.
Det var ikke kun niårige prins George, der havde den særlig rolle.
Også dronning Camillas børnebørn, Gus, Louis og Freddy, gik med, ligesom hendes grandnevø, Arthur Elliot, også havde æren i at deltage ved kroningen.
Det er samtidig blevet bekræftet, at prinsesse Charlotte og prins Louis skal sidde sammen med deres storebror og forældre i en karet lige bag kong Charles og dronning Camillas guldkaret, når de kører i procession til Buckingham Palace efter kroningen.