Efter tur i kirken: Prinsesse Carina og prins Gustav fik pludselig travlt
Prinsesse Carina og prins Gustav nyder foråret og glæder sig til at live forældre ganske snart, når en rugemor føder parrets første barn.
Midt i den særlige tid har Berleburg-parret taget turen fra Tyskland til Danmark for at besøge baron Otto og baronesse Helle Reedtz-Thottt på Gavnø Slot.
Anledningen til besøget i Danmark var, at Gavnø-parrets datter Eloise blev konfirmeret.
Carina og Gustaf fotograferede
Prinsesse Carina er Eloises fadder, og både Carina og Gustav nød at overvære den kirkelige højtidelighed i Herlufsholm Kirke.
Da prinsesse Carina og prins Gustav kom ud af kirken efter konfirmationen, fik de pludselig travlt.
Begge trak hurtigt mobiltelefonen frem og begyndte at fotografere i et tempo, så selv BILLED-BLADETs fotograf havde svært ved at følge med.
Eloise nød sin store dag
Stemningen ved kirken var fin, og det var i det hele taget den perfekte indledning på en festlig dag med konfirmanden Eloise i centrum.
Eloise og de andre konfirmander gik sammen ud af kirken anført af Eloises bror Holger, der var fanebærer.