Fordi dronning Margrethe ikke deltog: Se hvilken kongelig gæst fik det fornemste sæde ved kroningen
Som traditionen foreskriver var de udenlandske kongelige gæster også denne gang placeret efter deres regerinsperiode og dermed rang, da de deltog i kong Charles' kroningscermoni i Westminster Abbey lørdag.
Og denne gang var det svenske kong Carl Gustaf, 77, der sammen med sin ledsager kronprinsesse Victoria, indtog det fornemste sæde på første række.
Kong Carl Gustaf fejrer stort regeringsjubilæum i år, hvor han den 15. september har siddet 50 år på tronen.
Hvis hans kusine, dronning Margrethe, 83, havde deltaget havde hun fået den fornemste plads, fordi hun allerede den 14. januar sidste år kunne fejre sine 50 år på tronen.
De to er dermed den længst siddende regerende monark og den anden længst siddende monark i verden.
Det var dronning Margrethe, der under dronning Elizabeths begravelse sidste år sad på det fornemste sæde i kirken.