Hertuginde Sarah var ikke med til kroningen: Delte sigende ord og billede efterfølgende
Hertuginde Sarah har siden skilsmissen fra prins Andrew, med hvem hun har døtre prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, i 1996 efter 10 års ægteskab, fastholdt et tæt forhold til den britiske kongefamilie.
Bl.a. har hun haft en særdeles nært forhold til afdøde dronning Elizabeth. Det var sågar hende, der efter dronning Elizabeths død i september 2022 efter dronningens to elskede corgier Muick og Sandy.
Og selvom hendes status efter skilsmissen fra prins Andrew ikke gav hende en garanteret plads ved større kongelige begivenheder, har hun altid været en stor del af den britiske kongelige familie, og har været med til bryllupper og fester.
Derudover har hun altid været en stor støtte for sine døtre og deres plads i kongefamilien, samt været en stærk stemme og fortaler for det britiske kongehus som institution, med alt hvad det indebærer af traditioner og regler.
Ingen sure miner
Der var derfor heller ingen sure miner, da hun ikke blev inviteret med til kong Charles' kroningen, hvis gæsteliste var væsentligt nedskaleret med flere tusinde sammenlignet med gæstelisten til dronning Elizabeths kroning i 1953.
Til tv-programmet "Good Morning Britain" bekræftede hun ifølge The Independent, at hun ikke var blevet inviteret til kroningen, og at hun på ingen måde havde taget det personligt og sagtens forstod årsagen.
"Det er en statsbegivenhed, og som skilt tror jeg ikke, at man kan få begge dele" sagde hun ifølge mediet.
Da kroningensdagen oprandt lørdag d. 6. maj, var hendes to døtre Beatrice og Eugenie selvsagt med til den overdådige ceremoni, ligesom deres far, prins Andrew også deltog.
Et oprigtigt tillykke
Hertuginde Sarah måtte følge begivenheden som mange andre briter - på tv. Og efterfølgende delte hun på sin Instagram-profil et rørende opslag med ord og billede, der på fin vis understregede hendes dybe støtte og kærlighed til det britiske kongehus og det britiske kongepar.
Hun delte et billede af kongeparret i Gold State Coach-kareten på vej fra Westminster Abbey til Buckingham Palace efter kroningen. Og til billedet skrev hun "Oprigtigt tillykke til Deres Majestæter, Kongen og Dronningen".
Også hendes yngste datter, prinsesse Eugenie, har en offentlig Instagram-profil, hvor hun typisk deler billeder fra større kongelige begivenheder. Hun har endnu ikke delt noget fra kroningen.
Både hun og hendes søster, prinsesse Beatrice, forventes at deltage i den store koncert, der afholdes på Windsor Castle udenfor London søndag aften.